Jukas Killemose

Spirituel lærer

Ligeværd er samarbejdets naturlige tilstand

Jukas Killemose er en spirituel lærer, der arbejder med meditation, energibevidsthed og spirituel udvikling.

Med udgangspunkt i mange års erfaring med meditation og spiritualitet har han oparbejdet en stærk evne til at skabe transformative rum. Dette sker gennem møder, spejlinger, healinger og fysiske øvelser, der understøtter de personlige og kollektive processer, vi møder gennem livet.

Jukas undervisning tager afsæt i ligeværd og nærvær og skaber et kraftfuldt rum for transformation – også i kraft af den meditation, som strømmer igennem ham. Mange oplever i mødet med Jukas at blive set på et dybt plan.

Jukas Killemose er medunderviser hos Anne Sophie Jørgensen, der er linjestarter af DugDråbeVejen. Det er en moderne spirituel linje med rødder i meditation, energiarbejde og bevidsthedsudvikling.

Han formidler en praksis, der bygger på kærlighed, bevidsthed og kompromisløshed.

I Jukas nærvær forenes kraft og meditation.

Anne Sophie Jørgensen og Jukas Killemose i undervisning,

Jukas er i dag en vigtig underviser på Tigerens Rede, hvor han på en klar og direkte måde formidler om avanceret meditation og essensen af Tigerens Redes lære.

Gennem alle årene har han udviklet sin meditation og sine faglige og menneskelige kompetencer og opbygget den viden og struktur, som skal til for at kunne formidle meditation og bevidsthedsarbejde, så det giver mening for mange mennesker.

Han underviser dels ud fra sin egen levede erfaring og visdom, men også i kraft af en ekstraordinær kontakt til min meditation. Jukas er ikke blot en vigtig person i nutiden, han har også betydning for Tigerens Redes fremtid – også efter min tid. På grund af sin kontakt til DugDråbeVejen vil han og en gruppe af andre kompetente og engagerede mennesker kunne føre Tigerens Rede videre.

– Anne Sophie Jørgensen, forfatter og spirituel lærer

Hvad tilbyder Jukas?

“Meditation opstår naturligt, når de rette betingelser er til stede.” – Jukas.

Jukas tilbyder et bredt udvalg af kurser, som omhandler meditation og bevidsthedsarbejde. Han formidler gennem kurser, retræter, spejlinger og individuelle sessioner samt par-sessioner. Han underviser i Gedved, på Tigerens Rede, i København, i Norge og online.

Du har mulighed for at få en personlig tilbagemelding fra Jukas, hvor du får vejledning og en skræddersyet meditation at støtte dig i din videre proces. Dette er en del af kurset Dynamisk Energibevidsthed eller i individuelle sessioner.

Et andet centralt element er Meditativ Spejling, hvor du i et meditativt møde med den bevidsthed, som strømmer igennem Jukas, får spejling på din meditation, dine ressourcer og barrierer. Denne form er en del af stilhedsretræterne samt Meditativ Spejling for par og individuelt.

Om Tigerens Rede

Tigerens Rede er et moderne center for meditation og arbejdet med spiritualitet. Stedet er startet af Anne Sophie Jørgensen. Stedets to spirituelle rødder er kristendommen og buddhismen.

Jukas fandt frem til spiritualiteten gennem Tigerens Rede, og har været elev og underviser på stedet i mange år. Han har været en del af stedets rygrad i mange år og været med til at forme stedets fysiske form, undervisningen og organisationen. Han er nu en central del af stedets nutid og fremtid.

Jukas´undervisning udspringer af DugDråbeVejen, som er den linje af spirituel viden og undervisning, som udgår fra Tigerens Rede og Anne Sophie Jørgensen.

Scroll to Top